Svend Hjorth

.

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Teglværk ved Hanoi

Email Udskriv PDF

 

 
Der ligger en større samling af teglværker på den sydlige bred af Den Røde Flod nordvest for Hanoi.

Teknologien er den traditionelle for teglværker i Nord Vietnam.

For at komme til teglværkerne kan man følge digevejen fra Hanoi mod vest. Fortsæt under den store kombinerede jernbane- og vejbro hvor vejen går til lufthavnen, over Den Røde Flod. Efter broen bliver vejen mindre men farbar både med bil og cykel. Ved en kanal, der forbinder Den Røde Flod med områder vest for Hanoi, skal man et stykke ind i landet for at passere kanalen på en lille bro. Fortsæt efter kanalen tilbage til diget og følg det forbi en række savværker. Efter nogle kilometer ligger teglværkerne på højre hånd ned mod floden. Teglværkerne er karakteristiske med de mange teglovne med skorstene.
 

Leren graves umiddelbart ved siden af hvor stenene formgives, tørres og brændes. Leren skovles med håndkraft op i små murstensmaskiner (ekstrudere), der er drevet af elmotorer.

Leren er let bearbejdelig og kræver kun mindre bearbejdning. Der er kun en slags ler, der er meget ensartet og rødbrændende.

Stenene skæres på et håndbetjent skærebord, hvorefter de læsses på en trillebør og køres til tørrepladsen.

  Tørringen sker under åben himmel. Stenene er så faste, at de kan stables i op til 8 lag. Stenene sættes massivt med sand imellem lagene.
 

 

 

 

Efter nogle dages tørring "rankes" stenene. Det vil sige at de nu kan sættes med mellemrum, så luften kan tørre hver enkelt sten. Ligsom i Danmark for 50-80 år siden er det kvindearbejde!

For at beskytte de ubrændte sten mod regnen og måske også for den kraftige sol afdækkes murstenene med plast under tørringen.

 

 

 

 

Allerede inden stenene er fuldstændig tørre bæres de ind i ovnen. Der er ofte langt fra tørrepladsen og ofte er der højdeforskel, så det er et slidsomt arbejde. Der anvendes traditionelle bæreåg. Kvinderne stabler stenene på ågene og mændene går/løber med ågene. Der flyttes ca. 50 kg pr gang!

Stenene er ofte så våde, at der stadig er store mørke pletter på siderne. Det betyder, at de færdige produkter oftest er hvide/gule af kondenseret svovl, sandsynligvis fra de kul, stenene brændes med.

 

 

I området ligger der en del teglværker med vel omkring 15 ovne. Området er valgt, fordi der er direkte adgang til leren der er den vigtigste råvare. Hele deltaet for Der Røde Flod er dannet af ler bragt frem af floden.

Slammet bliver formet til små brikker, der har samme mål som murstenene, dog tyndere.

Brændselsbrikkerne formes på jorden i en jernramme. Efter fortørring "rankes" brikkerne for at tørre til faste brændselselementer.

 

  Kulslammet, der anvendes til brændingen, kommer med flodbåd. De færdige mursten fragtes både med flodpramme og med lastbiler.
  Brændslet er baseret på kulslam. Slammet modtages ret vådt fra kulminerne, formentlig ved Halong. Slammet stammer fra den vaskning, man oftest udfører på stenkul før den sælges. Det er den samme slam, der anvendes til de brændselselementer, der anvendes i de små gadeildsteder, der anvendes til madlavning overalt i Vietnam.
 

 

Stenene stables i ovnen massivt. Da en del af stenene er blevet skæve, er der alligevel mulighed for at varmen kan trænge op imellem stenene og antænde brændselselementerne, der er placeret rundt imellem stenene.

Jeg så det ikke, men der var tegn på at de øverste lag i lægges helt tæt og forsegles med vådt ler for at sikre trækket til skorstenen trækker luften ind gennem indfyringskanalerne i bunden.

 

 

Alle de sten jeg så var misfarvede, da de er sat i ovnen alt for våde til at kunne få en ren rød farve. Det betyder ikke så meget, da næsten alle huse i Vietnam er pudset med cementmørtel.

 

 

Brændingen startes ved at der anrettes træbål i en række indfyringshuller nederst i ovnen. I den første tid damper ovnen meget kraftigt på grund af udtørringen af de våde sten. Men senere stiger temperaturen så meget, at brændselselementerne antændes. Derefter reguleres brændingen ved hjælp af lufttilførslen. Jeg vurderer, at temperaturen flere steder i ovnene er over 1000 grader C, men der er stor variation i ovnen.

 

Der er et afslappet miljø på hele arbejdspladsen, selv om der virkelig slides i det. Alle er glade og smilende, selvom det uden tvivl ikke er høje lønninger der tjenes på disse primitive teglværker. Arbejderne var både kvinder og mænd. Kvinderne stablede stenene i ovnen og rengjorde stenene, når de var brændt.

 


Google Map

ContentMap by Turismo.eu
See also:
Newer news items: