![]() |
My Son templerne ligger midt i Vietnam, tæt ved Hoi An. Templerne er bygget af Camparne og var deres vigtigste helligdomme. Desværre blev de fantastiske bygninger meget kraftigt bombet under Vietnamkrigen. |
![]() | ![]() |
![]() | Camperne byggede deres vigtigste templer i My Son. Arkitekturen minder meget om Ankor templerne i Siam Rep men er mindre. My Son ligger i den aller nordligste del af campernes rige og har derfor altid ligget i et grænseland. Under Vietnamkrigen blev det skæbnesvanger for templerne. Templerne ligger syd for den demilitariserede zone og Viet Cong brugte ruinerne som base inde i SydVietnam. Derfor blev templerne gjort til frie mål. Det vil sige at bombefly der vendte tilbage fra togter i Nordvietnam måtte bombe templerne med deres overskydende bomber. |
![]() | ![]() |
![]() | Teglstenene er muret med meget tynde fuger. Man kan se at stene er slebet så de passer nøjagtigt sammen. Flere steder er der efter opmuringen udhugget relieffer i vægene. Der hersker stadig mystik om hvordan teglstenene er bundet sammen. Teorien er at bindemidlet er lavet af organiske produkter og at det er hærdet ved at opvarme/brænde hele bygningen efter at den var færdigmuret.
|
![]() | ![]() |
![]() | To tempelbygninger er delvist restaureret og der er der indrettet udstillinger der viser de bedst bevarede bygningsdele. Desværre mangler hovederne på mange af skulpturene. De er oftes stjålet allerede i den franske kolonitid og flere af hovederne er i dag på franske museer. Campernes skriftsprog kan ses på flere stenplader, der beskriver lovene. Det var desværre et tropisk regnvejr under hele vores besøg. |
![]() | ![]() |
- 26/06/2009 18:00 - Potter og pander fra Dai Bai
- 21/06/2009 18:00 - Cuc Phuong Nationalpark
- 19/06/2009 18:00 - Cuu Long's traditionelle produktioner
- 19/06/2009 18:00 - Krokodillerne i Hai Phong
- 17/06/2009 18:00 - Klokken til Tay Ho Palace