Svend Hjorth

.

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Trekking i Sapa

Email Udskriv PDF

 

 

Sapa var Hanois franske kolonisters foretrukne ferieby. Der er et "europæisk" klima i bjergene, men mest spændende er de mange minioriteter der fortsat fastholder deres traditionelle kulturer.

  
 

Sapa ligger i Vietnams nordvestliges hjørne, tæt på grænsen til Kina. Man kommer lettest til byen ved at tage toget til Lao Gai og derfra bussen du sidste kilometer op i bjergene med bus eller taxa.

Straks man ankommer mærkes den friske og tempererede bjergluft.

Sapas gader er fulde af farverige tradiotionelt klædte vietnamesiske minioriteter.

 

  
 

Vi havde valgt at overnatte en nat i selve Sapa. Det gav os mulighed for at besøge det lokale marked hvor, især kvinderne fra de fjernere bostæder kommer og handler. De både sælger og køber vare. Sapa er et centrum for produktion at farverige tekstiler. Der produceres både metervare og færdige produkter, især tasker.

De enkelte folkeslag har deres egen karakteristiske påklædning. Især Black Tay og Dao stammerne er talrige på markedet.

Man oplever her en befolkning for hvem den moderne verdens stres og jag med stræben efter alverdens moderne bekvemmeligheder ikke er dagligdag. Livet er helt sikkert fyldt med hårdt arbejde men deres liv er helt sikkert mere i harmoni med naturen end det liv de talrige turister der forsøger kortvarigt at forsøde livet med et afstressende besøg i Sapa.

På markedet fik vi forsynet os med billige og farverige tasker og karakteristiske bærekurve vi planlagde at anvende til at opbevarer vasketøj i.

Efter en nat på hotel i Sapa trackede vi næste dag to dage i bjergene omkring byen. 

  
 

 Straks vi forlod byen fik vi selskab af Black Tay kvinder. Kvinderne fulgte os gennem de næste dage og venligt hjalp os. De forsøgte at sælge deres håndlavede produkter. Under hele turen spandt de tråde af plantefibre til væven derhjemme, imedens de passede de spæde børn de bar på ryggen.

Kvinderne giftes ofte allerede som femtenårige og inden de er femogtyve år gamle har de en hel familie med tre til fire børn.

  
 

Turen gennem bjergene bragte og gennem små bebyggelser med primitive huse, talrige små marker med ris eller hør til tekstil produktion.

Inden vi nåede den familie vi skulle overnatte hos kom vi forbi en lille og beskedet udstyret skole.

  
 

Familien vi overnattede ved havde et hus i en lille landsby et stykke fra almindelig farbar vej. Huset bestod af 2 etager. Nedenunder var en stue der var åben ud mod vejen, et par værelser kun med et forhæng ind til stuen, et købben og et badeværelse med toilet. Ud mod rigsmarkerne var der en terrasse hvor aften og morgenmaden blev serveret.

På loftet overnattede vi i et stort rum med madrasser og myggenet.

Til morgenmaden blev der serveret alle de pandekager vi kunne spise.

  
 

 Efter endnu en formiddag med vandren i bjergene mellem vandfald, endnu flere små bebyggelser, husdyr der friy går rundt mellem husene og glade børn der ikke behøver en PS3 for at kunne få tiden til at gå men leger glade og livsbekræftende med tyndebånd på de stejle hullede stier.

Om aftene tog vi nattoget tilbage til Hanoi, mætte at natur og frisk luft. Det var en god forlænget week end.

  

Google Map

ContentMap by Turismo.eu
See also:
Newer news items: