 |
| Jeg besøgte jernbanen en almindelig dag, hvor skolebørnene brugte banen. Toget standsede ved hver eneste lille hus der lå ved jernbanen og skolebørnene myldrede ud på sporet. |
 |  |
 | Det lille tog der kørte fra Beaufort af de spinkle skinner op i bjergene bestod af en pakvogn og to personvogne. Materiellet var dårligt vedligeholdt og man følte hele tiden at ny afsporer toget. Lokomotivet var et japansk bygget disellokomotiv. Beaufort station har en diamand, det vil sige at skinnerne danner en trekant så man kan vende et lokomotiv uden en drejeskive. Det er et system der især anvendes på smalspors jernbaner. Diamanden var dog fuld af gamle godsvogne så den anvendes sikkert ikke mere. |
 |  |
 | For nogle år siden har en del mudderskred ødelagt sporet flere steder og dele af skinne nettet er under genopbygning og flere steder så jeg hvordan der blev sikret med stenkister mod nye mudderskred. Der er ingen tvivl om at når genopbygningen er færdig vil strækningen fremstå med et godt nyt skinnenet og et moderne sikringssystem. Der er dog nogen usikkerhed om hvornår hele skinnenettet kan tages i brug igen. |
 |  |
 | Strækningen bruges af turister der skal på river rafting ned af den flod der følger sporene fra Beaufort op i bjergene. Der er nemlig ikke anvendelige veje så langt ind i junglen. |
 |  |
 | Mange af de små stoppesteder / trinbrædder havde simple læskure. Et tropisk regnskyl midt under turen demonstrerede værdien. Skolebørn og gamle koner krøb i ly under de faldefærdige tage. På stationen hvor toget vendte var det togføren der solgte billetter. Kun en lille kiosk var betjent af en lokal. Stationen, der var fint vedligeholdt, var forsynet med elektricitet fra en solfanger. |
 |  |
 |  |
